Afholdt arrangement

Testvisning på spillefilmen “Lille sommerfugl”

Tør du sige din mening? Elsker du film? Er du ledig på søndag?

VisitKerteminde inviterer i samarbejde med FilmFyn og Kerteminde Kino til testvisning på den
FilmFyn-støttede spillefilm “Lille sommerfugl” nu på søndag den 1. marts.

Søren Kragh-Jacobsens næste spillefilm ”Lille Sommerfugl” er med støtte fra FilmFyn optaget
på Fyn i efteråret 2019. Nu er filmen ved at blive færdigklippet og i den forbindelse holder
produktionsselskabet Snowglobe Film en testvisning,
hvor du kan være med til at se det nuværende gennemklip af filmen og give din mening
til kende om indholdet
.  

Om filmen:
Den stædige landmand og svineavler, Ernst, og hans livsledsager, Louise, inviterer til guldbryllup
i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom. Men familien bærer på flere
hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største… I løbet af én lang festlig, berusende, overraskende,
gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve.

Filmen er med støtte fra FilmFyn optaget i Kerteminde, Nyborg og Svendborg.


Klippetesten vil vare omkring 100 minutter hvorefter der vil være et lille spørgeskema der skal udfyldes.
(Samlede varighed ca. 2 timer)

Som tak for deltagelsen, vil alle blandt publikum automatisk deltage i lodtrækningen
om 5x 2 billettertil premieren med  rød løber og bobler
.
Tid og sted for den endelige premiere er stadig i planlægningsfasen.


Vi håber, at så mange som muligt at lyst til at deltage ved denne helt særlige filmoplevelse.

 

Testvisning på spillefilmen "Lille sommerfugl"

Sted: Kerteminde Kino – Langegade 36, 5300 Kerteminde

Dato:
 1. marts 2020

Tid: kl. 10:30 – ca. 12:30 (dørene åbnes kl. 9:30)

Tilmeldingsfrist: Efter først-til-mølle-princippet

Pris:
 GRATIS

VIGTIGT

Man skal RESERVERE sin billet via dette link og efterfølgende afhente billetten dikrete i biografen.
Der er gebyr på billetten, men ved at reservere og afhente i biografen skal gebyret ikke betales – Kerteminde Kino dækker dette.