Årets undersøgelse af erhvervsvenlighed: Har du svaret?

Virksomheder i Kerteminde Kommune og resten af landet modtager i disse uger spørgeskemaer fra Dansk Industri i forbindelse med den årlige erhvervsvenligheds-undersøgelse.

Vi håber, at I vil hjælpe med at svare inden den 27. april 2023. Det er vigtigt, at så mange som muligt deltager, så vi kan arbejde for endnu mere erhvervsvenlighed i Kerteminde Kommune.

Undersøgelsen er sendt til virksomheder indenfor byggeri, industri, turisme, transport, service og rådgivning. Både alle virksomheder, der er medlem af Dansk Industri, og flere virksomheder, der ikke er medlem.

Sidste år blev Kerteminde Kommune den lavest placerede kommune i undersøgelsen. Det arbejder vi nu benhårdt på at ændre sammen med bl.a. Kerteminde Erhvervsforening gennem tiltag, der kan rykke på erhvervsvenligheden.