Afkobling 2030 – styrk din virksomhed og reducér klimaaftrykket

Som virksomhed i Kerteminde Kommune har du nu mulighed for at blive en del af Afkobling 2030 – et udviklingsforløb, hvor vi sammen finder nye måder at skabe vækst uden at øge klima- og miljøbelastningen.

I Erhverv & Turisme i Kerteminde samarbejder vi tæt med Afkobling 2030 om et særligt forløb, der er skræddersyet til lokale virksomheder. Målet er at styrke innovationskraften og konkurrenceevnen – samtidig med at vi reducerer CO₂ og klimaaftryk. Undervejs opbygger virksomhederne relationer gennem workshops/labs, netværk og partnerskaber, som understøtter lokal udvikling og cirkulære løsninger i Kertemindeområdet. Virksomhederne får igennem hele forløbet rådgivning fra førende eksperter, der er en del af Afkobling2030.

I forløbet arbejder vi bl.a. med klimabelastning, ressourceforbrug og optimering af værdikæden, herunder transport, logistik, energi- og affaldsløsninger. Derudover sætter vi fokus på digitalisering og kompetenceudvikling – alt sammen for at skabe stærkere samarbejder på tværs af virksomheder i kommunen og omegn.

Munkebo Seafood er allerede godt i gang med deres udviklingsprojekt. For nylig havde de besøg af eksperterne fra FORCE Technology, som er en af de partnere, der står bag Afkobling 2030. De er én ud af 10 virksomheder, som arbejder aktivt med nye løsninger i programmet.

👉 Læs mere om Afkobling 2030 på www.afkobling2030.dk
👉 Se den lokale flyer med flere detaljer om forløbet her.

Der er stadig få pladser tilbage i forløbet – og det er gratis at deltage.
Kontakt erhvervskonsulent Anja Svenstrup på as@etkerteminde.dk eller tlf. 22 18 57 03 og hør mere om, hvordan din virksomhed kan komme med.