Det Grønne Netværk inspirerer til nye løsninger i industrien

Industrivirksomheder i Kerteminde Kommune satte for nylig fokus på CO2-udledning, da de mødtes i Det Grønne Netværk hos Ib Andresen Industri A/S. Netværksgruppen består af repræsentanter for industrivirksomheder, der inspirerer hinanden til bæredygtighed og grøn omstilling.

På dagen holdt Energi & Miljøchef Kasper Dalgas Rasmussen et inspirerende oplæg om, hvordan Ib Andresen Industries A/S arbejder med CO2-udledning i værdikæden. Samtidig havde vi gode drøftelser i netværket, om hvad vi hver især arbejder med lige nu – herunder hvordan vi arbejder med solceller. Tak for et godt møde til alle.

Vi vil også gerne have dig med i gruppen. Hvis du er en industrivirksomhed eller lignende, er du velkommen til næste møde den 21. juni kl. 8.30 – 12. Her mødes vi hos J. Chr. Juhl A/S og inspirerer hinanden til sund virksomhedskultur, og hvordan vi driver virksomhed. Tilmeld dig på jdc@etkerteminde.dk.

Det Grønne Netværk er faciliteret af Erhverv & Turisme i Kerteminde, der også står for andre netværksgrupper for erhvervslivet i Kerteminde Kommune. Vi glæder os til, at vi samles igen.