Søren Ravn-Nilsen
Chef for byggesagsafdelingen
i Kerteminde kommune
Der er skrevet meget om stigende huspriser, knaphed på materialer og mangel
på sommerhuse til de købelystne og rejseforhindrede danskere.
Men en overset eller ubeskrevet konsekvens er de kommunale byggesagsbehandlere.
Dem, der på vegne af samfundet sikrer, at regler og rammer udstukket af vores politikere overholdes ude i virkeligheden og hvis arbejde er helt afgørende for enhver byggeproces.
”Vi er hårdt pressede og det kommer flere og flere sager hver uge, men vi har aldrig produceret så mange tilladelser som vi gør i øjeblikket. Set med produktivitetsbriller
går det rigtigt, rigtigt flot”,
siger Søren Ravn-Nielsen, chef for byggesagsafdelingen i Kerteminde Kommune.
Fra 300 til 900 afgjorte sager på et år
Og de får noget for hånden i afdelingen. Således blev der i 2019 afgjort 300 byggesager i Søren Ravn-Nielsen’s afdeling.
I 2020 blev det tal tre-doblet til 900 sager. Ifølge afdelingschefen svarer det til cirka 200 byggesager pr. medarbejder om året. Normen i de øvrige fynske kommuner er cirka det halve.
”Jeg vil helst ikke kommentere på, hvad mine kolleger i andre kommuner gør, men jeg kan fortælle, at en del af vores produktivitetsforbedringer kommer fra indførelse af indsatsuger.
Det er et ret enkelt greb, hvor vi siger, at i en hel uge, så tager vi ikke telefoner, men fokuserer 100% på sagsbehandling.
Det rykker. Men det kan vi jo ikke gøre hver uge, da en del af en byggesagsproces jo baserer sig på dialog”,
forklarer Søren Ravn-Nielsen.
Balancen mellem ressourcer og ventetid
I Kerteminde Kommune har der været en del omtale af byggesagsbehandlingen også før Corona. Meget har handlet om lange ventetider bl.a. begrundet i en større sparerunde for nogle år siden.
Det er netop besluttet, at der skal mandes kraftigt op i afdelingen, og de første nye byggesagsbehandlere forventes at starte den 1. september 2021. Det tager typisk 2-3 år før en ny byggesagsbehandler kan producere det samme som en erfaren, så Søren Ravn-Nielsen forventer desværre en periode med lange sagsbehandlingstider.
Det er derfor på den ene side en kæmpe succes, at så mange borgere og virksomheder ønsker at bygge i Kerteminde Kommune, men det betyder også længere sagsbehandlingstid.
Byggesagsbehandling er et af de parametre, der vejer tungt i den årlige erhvervsklima-måling fra Dansk Industri ligesom enhver kommune arbejder for at øge bosætningen og derfor er byggesags-behandling et konkurrenceparameter mellem kommunerne.
Det er derfor på den ene side en kæmpe succes, at så mange borgere og virksomheder ønsker at bygge i Kerteminde Kommune, men det betyder også længere sagsbehandlingstid.
”Det er et langt og sejt træk, men vi skal nok gøre alt hvad vi kan for hurtigt at komme i bund med ansøgningerne”,
slutter Søren Ravn-Nielsen af.
For mere information, kontakt:
Direktør Dorte Frandsen
Tlf. 65 32 11 21
E-mail: dfr@etkerteminde.dk