Hos Camp Hverringe får du ro, natur og plads til at trække vejret – og samtidig kort afstand til nogle af områdets skjulte, lokale perler.
Nu er de blevet erhvervspartner hos Erhverv & Turisme i Kerteminde:
“Vi er gået ind og blevet partnere, fordi vi tror på samarbejdet på tværs – og at det gavner os alle. Det er sammen, vi bliver rigtig gode, og vi glæder os til sommerens events,” siger Torben Frydenlund, daglig leder af Camp Hverringe.
Hos Camp Hverringe er der plads til både campister og autocampere, og området indbyder til nærvær og oplevelser i naturen.
Samtidig er der ikke langt til røgerier, lokale spisesteder og hyggelige gårdboder – alt det, der gør området til noget særligt.
Og for børnefamilierne er der masser at glæde sig til, når Camp Hverringe hen over sæsonen arrangerer aktiviteter og eventyr for store og små.
Kort sagt giver Camp Hverringe plads til, at du selv kan bestemme dit tempo.
Velkommen som partner til Camp Hverringe – vi glæder os til samarbejdet.
Vil du høre mere om mulighederne som erhvervspartner? Se mere her.