Danmarks Indsamling

Kære virksomheder samt øvrige interessenter,
Vores borgmester har fået nedenstående henvendelse fra Danmarks Indsamling:

Kære Kasper Ejsing Olesen
Må vi invitere Kerteminde Kommune til at være en del af Danmarks Indsamling?

Til Danmarks Indsamling 2023 sætter vi igen hele Danmark på auktion, når vi opfordrer kommuner og borgmestre til finde en særlig oplevelse eller vare, som hele Danmark kan byde på.

Danmark er et dejligt land – og Kerteminde Kommune er helt sikkert en af de kommuner, der har meget at byde på. Derfor får du nu som borgmester en rigtig god lejlighed til at vise det til hele Danmark samtidigt med, at I kan sætte jeres aftryk på verdensmålene og hjælpe verdens sårbare børn.

I finder et kreativt bud på hvad jeres kommune sætter på auktion. Danmarks Indsamling opretter indsamlingen og skaber opmærksomheden om auktionerne – så byder hele Danmark med, når DR1 sender live fra Værket i Randers den 4. februar.

Har din virksomhed noget at bidrage med til dette fantastiske gode formål, og som samtidig vil sætte Kerteminde kommune positivt på landkortet?
Det kan være et besøg ”bag scenen” i din virksomhed, et produkt din virksomhed vil udlodde på auktion, en oplevelse, et ophold, en sejltur, en gourmet oplevelse, en naturoplevelse, et kunstværk – ja der er vel nærmest ingen bidrag, som ikke ville kunne bruges.

Hvis din virksomhed vil bidrage, så skrive hurtigst muligt til mig på ns@ETKerteminde.dk

LAD OS FÅ SAT KERTEMINDE KOMMUNE POSITIVT PÅ LANDKORTET 😊