Dansk Søredning – Kerteminde

Foto: Dansk Søredning - Kerteminde

Hvert år bliver en ny, lokal turismevirksomhed i Kerteminde Kommune kåret som vinder af årets Turismepris.
Vi har fået en del flotte nomineringer ind og er glade for at kunne præsentere Dansk Søredning – Kerteminde som nomineret til Turismeprisen 2022

Nomineret til Turismeprisen 2022: Dansk Søredning – Kerteminde

Begrundelse: Dansk Søredning – Kerteminde har en redningsbåd liggende både i Kerteminde og Bregnør. De 23 frivillige er klar døgnet rundt, året rundt og rykker ud når der er brug for hjælp. Er der sejlende turister som kommer i problemer, sejler de ud og hjælper dem og får dem sikkert i havn.

I sommers var de i to weekender ude på bugten for at hjælpe alle de både som kom sejlende hertil og sørgede for at de kom rigtigt og sikkert ind i havnen grundet ombygningen i havnen var kommer lidt bagefter. Dermed undgik de sejlende turister skader på deres både og et dårligt indtryk af Kerteminde, inden de overhovedet var kommet i havn.

Til havnefesten var de afviserbåde og her var de på pletten og fik reddet en faldskærmsudspringer godt i land.
I år er det blevet til 93 udkald så de beviser virkelige at Dansk Søredning i Kerteminde/Bregnør gør noget for området og dermed er en værdig kandidat til årets Turismepris.

 

Dansk Søredning kan følges på Facebook

Kerteminde    /    Bregnør