Endnu mere Hygge i Pejsebutikken

Pexels Olga Lioncat 7245418

Pejsemontering Fyn har skruet op for hyggen med et væld af gaveartikler, brugskunst og lokalt producerede fødevarer. Lisbeth Rasmussen vil gerne i endnu højere grad sælge lokalt producerede varer.

Vi vil gerne samarbejde endnu mere med små, lokale virksomheder og sælge deres produkter. Det er dejligt at vide, hvor tingene kommer fra, og hvem der har produceret dem,” siger Lisbeth Rasmussen og tilføjer, at de også samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, der fremmer særlige sociale og samfundsgavnlige formål.

På hylderne forrest i butikken finder du for eksempel most fra Nybro Frugtplantage, Keramik fra Ringe, kaffe, stearinlys, net, tørrede blomster, cremer og brugskunst.

LisbethRasmussen

Ægtepar bliver kolleger
Lisbeth og Jørgen Rasmussen har dannet par privat siden 1990. Jørgen er uddannet tømrer og har monteret pejse og brændeovne i mere end 15 år, mens Lisbeth er uddannet sygeplejerske og er certificeret stresscoach.

Nu danner de også par professionelt i pejsebutikken Pejsemontering Fyn i Langeskov, hvor Lisbeth nu er ved at sætte sit præg på indretningen i Jernbanegade 16.

Lisbeth Rasmussen deltager desuden i ETKertemindes erhvervsnetværk Spiren, som sætter spot på forandringer gennem omstilling til gavn for klima, miljø og fremtidige generationer.

Jeg er glad for at være en del at det netværk, fordi jeg derigennem får styrket mine kompetencer. Jeg er blandt andet blevet inspireret til, hvordan vi kan arbejde med bæredygtighed og udvikling af virksomheden. Og så er det også givende at netværke og sparre med andre lokale erhvervsdrivende,” fortæller Lisbeth Rasmussen om sin deltagelse netværket.