Afkobling 2030: Kerteminde Alliancen

Hvad er Afkobling 2030: Kerteminde Alliancen?

Erhverv & Turisme i Kerteminde har i tæt samarbejde med virksomhedsprogrammet Afkobling 2030 udviklet et skræddersyet labforløb for lokale virksomheder i Kerteminde Kommune. Det forløb kalder vi Afkobling 2030: Kerteminde Alliancen. Formålet med forløbet er enkelt: At styrke innovations- og konkurrencekraften samtidig med, at CO2-aftryk og klimaaftryk reduceres.


Afkobling 2030 er et landsdækkende program, hvor danske virksomheder kan få hjælp til at afkoble værdiskabelse fra deres klima- og miljøbelastning – helt ud i værdikæderne. I programmet er den bæredygtige omstilling en løftestang til at forfølge nye forretningsmuligheder, der styrker virksomhedernes konkurrencekraft og resiliens – uden at skade planeten.

Fakta

  • I Afkobling 2030-forløbet for lokale virksomheder i Kerteminde Kommune er den bæredygtige omstilling en løftestang til at forfølge nye forretningsmuligheder, der styrker virksomhedernes konkurrencekraft og resiliens.

  • Vi stiller med et hold af landets førende eksperter inden for bæredygtig produktion, cirkulær økonomi, innovation og forretningsudvikling.

  • Forløbet varer 12 måneder og er et action-learning-forløb; en kombination af rådgivning i virksomheden, jeres eget arbejde, lab deltagelse, netværk og Next Step.

  • Det er gratis at deltage i Afkobling 2030. Det kræver blot, at I er motiverede til at arbejde aktivt med omstillingen og sørger for at allokere de rette ressourcer i jeres deltagelse.

  • Afkobling 2030-forløbet er udviklet og finansieret af Industriens Fond og drives af Alexandra Instituttet, DDC – Dansk Design Center, FORCE Technology og Teknologisk Institut i tæt samarbejde med Erhverv og Turisme i Kerteminde.

     

Alle netværk under Kerteminde Alliancen

Klimanetværket

Klimanetværket

Fokus er bæredygtig ledelse, og hvordan du skaber en grøn omstilling, der forankres i hele virksomheden – fra ledelse og strategi til produktion, medarbejdere og værdikæde.
Læs mere

Fødevarenetværket

Fødevarenetværket

Vi arbejder med bæredygtig ledelse og grøn omstilling i hele virksomheden – og med fødevarer i hele værdikæden – fra indkøb og produktion til salg, servering og slutbruger.
Læs mere

Industri- og Produktionsnetværket

Industri- og Produktionsnetværket

Vi arbejder med bæredygtig ledelse i hele virksomheden – fra strategi og produktion til produkter og værdikæder – og hjælper med at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra både produktion og produktsortiment.
Læs mere

Flere muligheder for virksomheder og erhvervsaktører