Festlige dage med sejlsport og sommermarked i Kerteminde

DM Søren Lv

Nu sætter vi gang i danmarksmesterskaberne for Contender-joller i Kerteminde, og efter weekenden fra den 3. juli følger vi op med intet mindre end verdensmesterskaberne. Vi har flere danske medaljehåb med i feltet til både DM og VM. Du kan blandt andet opleve Søren Dulong Andreasen og Jesper Armbrust, når de kæmper om både DM og VM-guldet med den øvrige verdenselite, der er samlet for første gang siden Corona.

Søren Dulong Andreasen er regerende danmarksmester og dyster om at vinde DM for intet mindre end 20. gang. Han har også oddsene med sig, når han i næste uge kæmper om VM på hjemmebane, for han har et hav af fornemme titler med sig. Søren Dulong Andreasen er blandt andet nykåret hollandsk mester, tidligere verdensmester, europamester, italiensk mester og tysk mester. Derudover har han flere gange vundet SailXtreme i Kerteminde, som han har været fast deltager på siden start.

Mens du følger sejlsports-eliten fra land, kan du hygge til sommermarked på marinaen den 6.-7. juli, hvor der er aktiviteter for både sejlsportsinteresserede, turister og borgere. Det er Erhverv & Turisme i Kerteminde, der står bag planlægningen af sommermarkedet.

”Vi glæder os til at tage godt imod alle besøgende, sejlere og borgere med sommermarkedet, hvor flere af vores dygtige erhvervsdrivende er med. Det er fantastisk, at Kerteminde igen er valgt som vært for et stort event indenfor sejlsport, og det er en god anledning til at vise alt det hele vores skønne område i og omkring Kerteminde byder på af aktiviteter, attraktioner, butiksliv og stemning,” siger direktør hos Erhverv & Turisme i Kerteminde Nils Skeby.

Markedet forkæler dig fx med fynske lækkerier til mave og gane, kunstværker og brugskunst. Samtidig får du ny viden om jollerne på havet. Vores nye pop up-turistservice er også på marinaen, og her kan du – ud over at få hjælp til besøget i Kerteminde Kommune – vinde fynske lækkerier og gavekort til Kertemindes butikker. Ved Fjord & Bælt kan du også komme på bådture flere gange i løbet af dagene.

Søren Dulong Andreasen ser også frem til gode dage i Kerteminde:

“Kerteminde er ét af de bedste steder at holde DM og VM. Byen og området er virkelig hyggeligt, så jeg skal på sightseeing mellem sejladserne. Det betyder meget, hvor vi er, når vi er på land. Forholdene i Kerteminde er udfordrende at sejle i, så det gør det også sjovere for os danskere, der er rigtig gode under svære forhold. Kerteminde Sejlklub er også altid gode til at arrangere,” siger Søren og tilføjer, at han forventer, at vi kan se danskere med medaljer om halsen.

”Jeg er næsten sikker på, at vi som minimum får danske podiepladser, men jeg håber selvfølgelig på guld,” slutter Søren Dulong Andreasen.

Kerteminde Sejlklub er vært for de store sejlsportsbegivenheder og har samarbejdet tæt med Erhverv & Turisme i Kerteminde og Kerteminde Havne & Marina. Derudover har Destination Fyn, Sport Event Denmark, Dansk Sejlunion og Kerteminde Kommune været med til at sikre afholdelsen af arrangementet.

 

BESØG SOMMERMARKEDET

  • Torsdag den 6. juli 2023 kl. 11-16 – konkurrence ved pop up-turistservice kl. 12-15
  • Fredag den 7. juli kl. 11-16 – konkurrence ved pop up-turistservice kl. 12-15

 

Se markeds-program:

https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/events-0#tmplid=arrmore&ArrNr=16686917

 

OPLEV SEJLADSERNE

  • 30. juni – 1. juli, hvor sejlerne dyster om DM for Contender-joller
  • 4. juli – 8. juli, hvor sejlerne dyster om VM for Contender-joller

 

Se sejler-program:

https://www.manage2sail.com/da-DK/search?filterYear=2023&filterMonth=7&filterCountry=DEN&filterClass=&filterClubId=f0ef5ae9-3787-402d-b286-a9c417b01781&filterScoring=&paged=true&filterText=På

 

KONTAKT FOR MERE INFO 

  • Sabrina Maria Nothlev Sørensen, Communications & Marketing Manager, Erhverv & Turisme i Kerteminde: smns@etkerteminde.dk eller 2218 5704
  • Nils Skeby, direktør, Erhverv & Turisme i Kerteminde: ns@etkerteminde.dk eller 8181 5707