SoMe for iværksættere
På workshopforløbet lærer du, blandt meget andet, at planlægge kampagner, skabe og dele indhold og bruge målrettet annoncering på Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube og Snapchat.
Underviserne Steffen og Kristian Helledie er eksperter i at rådgive virksomheder og iværksættere om markedsføringsstrategier, online tilstedeværelse og brug af sociale medier.
Start: 1. februar 2021
Cirkulær økonomi & bæredygtighed for iværksættere
På dette skræddersyede forløb får du mulighed for at teste og videreudvikle din grønne forretningsidé.
Underviserne fra Implement er eksperter i bæredygtig udvikling og transformation af virksomheder, og har på dette forløb allieret sig med dygtige forretningsudviklere fra Erhvervshusene og Connect Køge.
Tilsammen giver de dig overblikket over, hvordan du kan gå fra grøn forretningsidé til bæredygtig forretning.
Start: 3. februar 2021
Sådan øger du din tilstedeværelse online
På workshopforløbet lærer du, for eksempel, hvordan du kan arbejde strategisk med hjemmeside og/eller webshop, hvordan du bruger webanalyse og hvordan du kan bruge søgemaskineoptimering og Google My Business.
Også på dette forløb får vi fornøjelsen af at blive undervist af Steffen og Kristian Helledie.
Start: 4. februar 2021
Fælles for alle forløb er, at de er for alle danske iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016.
CVR-nummer er altså ikke et krav.
Forløbene starter allerede i begyndelsen af februar, så tøv endelig ikke med at sende tilmeldingen af sted til disse spændende workshops.