Hejsning af Blå Flag over Kertemindes strande

Glade strandgæster var mødet op  for at se hejsningen af de betydningsfulde Blå Flag og ved samme anledning benyttede de friske vandhunde sig af  lejligheden til at tage sæsonens første dyp og dermed skyde badesæsonen i gang.
Turismens Venner var ligeledes til stede i deres fantastiske stribede badedragter.

Borgmester, Kasper Ejsing Olesen bød velkommen med en tale mens det Blå Flag gik til tops. 

Herefter gik ordet til ETKertemindes direktør Dorte Frandsen, som med et par fine ord satte startskuddet til sommeren og badesæsonen.

De badeglade gæster hoppede i vandet og efter den kolde dukket bøde Nordstranden på  både Strandfitness og muligheden for at prøve kræfter med både SUP og Havkajak hos Waterdrops Kerteminde.

Der var isvafler til alle der mødte op på stranden og mulighed for at deltage i en konkurrence om en lækker brunsviger fra Langegades Bageri.

Det var dejlig dag med solskin og glade mennesker og vores Blå Flag vejre nu flot over strandene.

Det Blå flag på Nordstranden og Sydstranden i Kerteminde vidner bl.a. om at der på disse strande findes høj vandkvalitet, sikkerhed, og miljøformidlingsaktiviteter.

Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god badesæson!

Billeder fra arrangementet d. 3. juni 2022 – copyright ETKerteminde