Kalenderen siger sommerferie og hvis man ikke skal ligge på stranden fra morgen til aften har turistbureauet i Kerteminde samlet alle julis aktiviteter i en folder – lige til at have med i baglommen eller tasken.
Find åbningstider for kunst, aktiviteter for børn og voksne, musik, og meget mere. På bagsiden af folderen finder man desuden en liste over årets tilbagevendende aktiviteter – lige til at gemme.
Aktivitetskalenderen kan bruges af både de lokale samt besøgende, og udover turistbureauet ligger den klar ved flere af Kertemindeegnens mange aktører.
FAKTA
Turistbureauet i Kerteminde udgiver aktivitetskalenderen månedligt og ønsker man at bidrage med en aktivitet i en kommende udgave skal man blot kontakte turistbureauet.
VisitKerteminde
Tlf.: 65 32 11 21
E-mail: turist@visitkerteminde.dk
Den elektroniske eventkalender findes HER.