19/3-21 Kerteminde i Toppen af nyt Erhvervsindeks

KasperEjsingOlesen

På landsplan er Kerteminde nr. 17 ud af alle landets kommuner på det samlede indeks.
Æren for den flotte placering er 100 % virksomhedernes. Det er så fortjent og afspejler helt den ånd, jeg har mødt både før og under Corona. Jeg oplever i den grad, at vores virksomheder er omstillingsparate og udviklingsorienterede.
Så samlet set er jeg en glad borgmester, når jeg ser på tallene i undersøgelsen”, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen, er glad for det nye indeks, der placerer Kerteminde Kommune på en samlet 17.
plads ud af alle landets kommuner.

To Indeks grundet Corona
Tallene i undersøgelsen er fra 2019, da det er det seneste komplette datasæt, men for at illustrere, hvordan Corona-krisen har påvirket landets 98 kommuner, har IRIS Group også lavet et Corona-indeks, der bygger på aktuelle data, der opdateres løbende.

Der er her en tendens til, at de kommuner, der klarede sig godt op til krisen er blevet hårdere ramt og derfor er højt placeret i den ene del af undersøgelsen og lavere i den anden. Men for Kerteminde er det kun delvist rigtigt. På Corona-indekset optræder Kerteminde Kommune som nummer 30 blandt alle landets kommuner.

Formanden for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Vækstvalget, Jens Gantriis (V), ser også lyst på Kerteminde Kommunes fremtidige placering.
”Vi har efter de her tal, altså efter 2019, søsat to stærke initiativer, som jeg er sikker på yderligere vil accelerere vores gode udvikling. Vedtagelsen af en ny erhvervsstrategi for vores kommune frem til 2024 samt etableringen af ETKerteminde, som er sat i verden for at gøre det endnu mere attraktivt at drive virksomhed i vores kommune”, siger Jens Gantriis (V).

IRIS Group står bag det nye indeks, der måler de danske kommuners erhvervspræsentationer efter, hvordan de klarer siger på nøgleområder som antal private arbejdspladser, iværksætteri, vækstvirksomheder, eksport og produktivitet.
www.irisgroup.dk