I samarbejde med Nyborg Kommune har vi fornøjelsen at invitere til en spændende workshop, hvor du lærer at designe visuelt indhold til sociale medier.
Vores oplægsholder er Dorthe Møller fra Solokom, som tager os igennem en hands-on Canva workshop, hvor du lærer, hvordan du kan skabe visuelt indhold til sociale medier.
Vi starter med en introduktion til, hvordan grafisk design typisk bruges. Vi ser på, hvad der skaber blikfang, genkendelighed og troværdighed.
Du lærer blandt andet:
- At navigere i Canva
- At vælge og tilpasse skabeloner til sociale medier
- At bruge farver, fonte og billeder, så dit indhold matcher din virksomheds stil
- At redigere billeder
- At downloade opslag i de rigtige formater
- Tips til at holde styr på dit indhold og integrere direkte med de sociale medier, så du spare en arbejdsgang
Oplægget er praksisnært, hvorfor du skal medbringe computer. Du arbejder med dine egne materialer undervejs, i det omfang tiden tillader det.
Lektionerne vil efterfølgende være tilgængelige online, så du kan gense dem og arbejde videre i dit eget tempo.
Medbring gerne egne sider eller materialer – vi arbejder med det, du bruger i praksis.
Der bydes på let forplejning i løbet aftenen.
Dato og tid: Onsdag d. 16. september 2026 kl. 17-20
Sted: Skt. Laurentii Salen (det gamle rådhus i Kerteminde), Langegade 13-15, Kerteminde
Tilmelding på https://etkerteminde.nemtilmeld.dk/110/
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 14. september 2026 kl. 9
Vi glæder os til en spændende og lærerig aften.