Når VisitKerteminde i år byder gæster velkommen er det med en lækker, lille appetitvækker

Image00006

Uanset om du søger overnatningsmuligheder, spisesteder, gårdbutikker, kulturoplevelser, familieudflugter eller overvejer at flytte til Kerteminde, så er der inspiration at hente i VisitKertemindes årlige inspirationsmagasin, som netop nu lander på hylderne hos turistbureauerne rundt omkring i hele Danmark og som husstandsomdeles i Kerteminde Kommune til alle uden ”nej tak til reklamer”.

Fremtiden er bæredygtig

Årets magasin er produceret i bæredygtighedens tegn på genbrugspapir.

”Vi er optaget af bæredygtighed og den udvikling vi ser i forhold til forbrugere. Derfor går vi mere digitalt også for at være aktuelle, for at være mere dynamiske og omgående at kunne opdatere, hvis der kommer ændringer eller nye aktiviteter undervejs i sæsonen,” fortæller direktør Dorte Frandsen og understreger, at det ikke en spareøvelse, men for at imødekomme forespørgslen og de fremtidstendenser, de ser.

Spot på temaer

Hen over sommeren kan du, uanset om du er gæst eller lokal, glæde dig til at opleve fem temabaserede weekender, hvor der sættes ekstra spot på kommunens forskellige oplevelser.

Juni: Den uovertrufne natur
Juli: I vikingernes fodspor
August: Gastronomi i bevægelse
September: Lystfisker de luxe
Oktober: I fodsporene på kunsten

Men allerførst kan du gå på opdagelse i årets inspirationsmagasin, som du kan hente i VisitKertemindes turistinformation – Strandvejen 6, 5300 Kerteminde – hvis ikke det er landet i din postkasse.