Virksomhedernes vilkår og muligheder i landets kommuner er på dagsordenen overalt i landet, ikke mindst i Kerteminde, hvor kommunens placering i de forskellige undersøgelser giver et lidt blandet resultat.
Claus Lade, vicekommunal direktør i Kerteminde Kommune, er en travl mand og han har en klar vision for, hvad Kerteminde Kommune vil være kendt for, når det drejer sig om virksomheder.
”Det er, at vores kommune er et sted, hvor virksomhederne klarer sig godt. Og at vi som kommune er kendt for at bidrage til virksomhedernes succes med det, som vi nu engang har mulighed for”.
Nr. 17 det ene sted og bundskraber det andet
Kerteminde Kommune er ikke kendt som verdensmester eller højdespringer i Erhvervsklima i de årlige undersøgelser, foretaget af de store erhvervsorganisationer. Dette er dog ikke noget, der holder Claus Lade vågen om natten.
”I en meget omfattende undersøgelse gennemført af IRIS Group kom vi ud som nummer 17 og i målingen fra Dansk Industri har vi de sidste gange været helt i bund. Der er mange forskelligrettede parametre i de undersøgelser og det er jo også ofte forskellige virksomheder, der bliver spurgt. Jeg koncentrerer mig om de helt konkrete ting, vi har mulighed for at forbedre her i organisationen”, konkluderer han.
Omkring de interne målsætninger fortæller Claus Lade, at man tager udgangspunkt i den fælles kommunale vision ”Fællesskab i Kerteminde”, der er besluttet af byrådet.
”Vi vil være kendt som en kommune, der er dygtig til at kommunikere med sine omgivelser – en kommunikerende myndighed. Det er et program eller en indsats, hvor vi sammen med ledere og medarbejdere gennemgår vores processer og ser, hvor der er forbedringspotentialer,” forklarer han og tager bygge- og miljøsager op som eksempel.
”Det er områder, vi ved betyder utroligt meget for virksomheders opfattelse af den kommunale erhvervsservice. Her har nok tidligere haft den tilgang, at vi modtager en ansøgning, så behandler vi den og så meddeler vi en afgørelse. Ja eller nej. Vi vil i stedet for gerne i dialog med virksomhederne inden afgørelsen, hvis vi har en idé om, at vi i fællesskab kan dreje ansøgningen hen i retning af en positiv løsning for virksomheden, hvis vi ændrer på en række detaljer. Naturligvis med respekt for, at vi ifølge lovgivningen ikke må rådgive virksomhederne. Virksomhederne skal selv tilknytte en rådgiver.”
Key Account-system giver tættere dialog
Claus Lade bringer også kommunens Key Account-system på banen, når snakken falder på, hvordan Kerteminde Kommune ønsker at sætte dialogen med virksomhederne i centrum. Systemet blev oprettet for et par år siden og sikrer, at de store virksomheder i kommunen hver har en konkret kommunal kontaktperson, uanset hvad virksomheden skal i dialog med kommunen omkring.
”Med oprettelsen af ETKerteminde og ansættelsen af en erhvervschef er det samme princip, vi nu forsøger at rulle ud til alle virksomheder i kommunen.”
Også internt i kommunen arbejder man i Kerteminde med større fleksibilitet, som i sidste ende skal komme borgerne og virksomhederne til gode.
”Vi har iværksat et projekt, der skal give større fleksibilitet i den kommunale organisation. Vi vil forsøge at give medarbejderne mulighed for at arbejde på andre tidspunkter end mellem 8-16, fordi det også kan være her borgere eller virksomheder har brug for kommunal assistance.”
Det tager tid at fjerne sagspukkel
Især på byggesagsområdet og andre steder, hvor der skal gives en kommunal tilladelse, betyder sagsbehandlingstiden meget for virksomhederne, som ikke kan skabe fremdrift i det pågældende projekt i den periode, hvor der sagsbehandles.
”Vi har i Kerteminde Kommune de sidste år oplevet en helt enorm stor interesse for byggeprojekter. Det er fantastisk positivt. Men det giver jo et pres på sagsbehandlingstiderne og pt. er vi desværre bagud. Politikerne tog konsekvensen af dette i foråret og har tilført markant flere ressourcer til området, men jeg er også nødt til at sige, at der kommer til at gå en del tid endnu, før vi er på et tilfredsstillende niveau med bunkerne”, siger Claus Lade.
Claus Lade slutter af med at gøre opmærksom på, at en lang række forhold i de landsdækkende undersøgelser af den kommunale erhvervsvenlighed er rene politiske prioriteringer. Det gælder f.eks. dækningsafgift, skatter, gebyrer, skoler, infrastruktur og lignende.
”Men jeg kan sige, at jeg bl.a. medarbejdere og ledere i Kerteminde Kommune er en vilje og en begejstring for at løse vores kerneopgaver tilfredsstillende måde – som en kommunikerende myndighed”, slutter han.