Kommer du til Kerteminde kommune, er der nu mulighed for at få lidt strøm på cykelbatteriet inden turen går videre.
EL-ladestandere er nemlig placeret henholdsvis ved Munkebo Bakke, i Mesinge samt ved Kerteminde Turistbureau på Strandvejen 6 i Kerteminde (OBS: Den sidste findes ikke længere pr. 2026).
EL-stander på Munkebo Bakke
Loddenhøj Alle 304, 5330 Munkebo
EL-stander hos Min Købmand i Mesinge
Mesinge Bygade 54, 5370 Mesinge
Tidligere EL-stander hos VisitKerteminde, som dog ikke findes længere (opdateret 18. maj 2026)
”Alle kan bruge dem, – både vores lokale borgere, men også vores mange cykelturister som årligt gæster kommunen. Jeg ved at de vil blive flittigt brugt og dette især fordi at der har været et savn for disse el-standere”, siger Dorte Frandsen, direktør for ETKerteminde.
Lokal støtte fra nef
Endvidere er Dorte Frandsen utrolig glad for den økonomiske håndsrækning, som nef (Nordøstfyns-elforsyning, red.),
har bidraget med i arbejdet med at få de tre standere sat op.
”De hjalp med en stor del af økonomien, – for ellers havde det ikke været muligt at komme i mål, – og dermed være klar til sæsonen”.
Fokus på turisternes favør
I en ny rapport fra VisitDanmark fra 2020 lyder det, at målgruppen med outdoor-ferien i centrum vinder mere og mere frem, mens bæredygtigheden i Danmark også bliver et stadig mere vigtigt parameter for turismen.
”Vi er ligeledes opmærksom på, at sidste år var et år, hvor rigtig mange danskerne – pga. Coronaen – blev hjemme og holdt ferie i Danmark, – så med mere og mere fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling vil vi fastholde den nævnte målgruppe og tilsvarende trække flere gæster til vores område”, slutter Dorte Frandsen.