Afholdt arrangement

Turismens Dag

På Turismens Dag sætter vi fokus på, hylder og fejrer ildsjælene, dem der gør Kerteminde Haven ved Havet til et fyrtårn, der er værd at rejse efter og et sted, der er dejligt at bo.

Har du turisme som dit erhverv, din passion, din hverdag og/eller hobby eller måske det hele på én gang, så er dette arrangement for dig!

Ambassadørudnævnelse
Vi benytter lejligheden til at hylde de lokale ildsjæle.

Det nye kuld af Ambassadører for Kerteminde Haven ved Havet bliver udnævnt, og vi glæder os til at fejre nogle af de absolut bedste repræsentanter for Kerteminde Kommune som destination for gode oplevelser.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via mail til dfr@etkerteminde.dk senest den
4. november. Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser, så tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.

Arrangementet er gratis, men ETKerteminde forbeholder sig retten til at opkræve et no-show-gebyr på 250,- ved udeblivelse.

Foredrag: Fucking Flink


Lars AP er både forfatter og foredragsholder, og står bag bevægelsen og bogen ”Fucking Flink”. Med sit formidable overskud og ægte flinkhed har inspireret mere end 160.000 mennesker til at gøre Danmark til verdens flinkeste land.

Han er en af Danmarks bedste værter og han kommer netop for at give sit besyv til det gode værtskab.

Kom og se, om han kan leve op til vores niveau i Kerteminde Kommune hvad angår Det gode Værtskab.


Lars AP

Foto: Lars AP.

Praktisk Info

Sted: Munkebo Kro, Fjordvej 56, 5330 Munkebo

Dato:
11. november 2021

Tid: Kl. 09.00 – 13.00.
(Dørene åbnes kl. 8.30)