Vi søger en fotograf og naturvejleder til produktion af korte naturfilm

Hos Erhverv & Turisme i Kerteminde søger vi lige nu – og hurtigst muligt – en fotograf samt en naturvejleder til optagelse og produktion af en række korte naturfilm. Er det dig eller én du kender? Så kontakt Kommunikations & Marketing Manager Sabrina Maria Nothlev Sørensensmns@etkerteminde.dk.
Filmene skal bruges i ét af vores mange skønne naturområder i Kerteminde Kommune. Her vil vi fremover gerne invitere turister og lokale på digitale, guidede ture med en naturvejleder, der vil dele alle de spændende facts om området.
Hos Erhverv & Turisme i Kerteminde – og herunder VisitKerteminde – arbejder vi på at gøre information om hele området i og omkring Kerteminde Kommune tilgængeligt og synligt for mange flere. Princippet er, at du skal kunne finde relevant info, lige der hvor du er. Derfor vil du fremover også kunne finde meget mere info via digitale kanaler som visitkerteminde.dk, infoskærme, sociale medier og meget andet.